Dynamics NAV-løsning skaber indsigt og understøtter vækstmål hos Tanaco

 

”9altitudes havde den tilgang til opgaven, som vi havde behov for. Konsulenterne forstår vores forretning og kan rådgive om, hvordan vores processer skal styres.”

Kim L. Hansen, Adm. direktør i Tanaco. 

 

Dynamics NAV giver bedre indsigt i egen virksomhed og underbygger Tanacos strategi.

”Vi manglende indsigt i vores egen virksomhed som forudsætning for vækst. Den har vi fået med vores nye Microsoft Dynamics NAV system, så nu kan vi imødekomme vores målsætning om markant vækst,” siger adm. direktør Kim L. Hansen fra Tanaco A/S i Esbjerg, der er en del af den verdensomspændende Pelsis koncern.

Dermed er det overordnede mål for implementeringen af det nye system nået. Tanaco har fået en løsning, som er et styrende værktøj i dagligdagen, der gør hele virksomheden mere transparent, og som – ikke mindst – kan medvirke til at levere den afrapportering, som koncernen har behov for.

Savnede system at styre efter 

Da Kim L. Hansen tiltrådte som adm. direktør savnede han noget at styre efter. Den hidtidige ERP løsning blev ikke rigtig brugt, og han kunne ikke dykke ned i tallene og tilvejebringe et beslutningsgrundlag.

Han besluttede derfor at sætte gang i forarbejdet til et nyt system og bad 9altitudes udarbejde en behovsanalyse. Efter en budrunde blev 9altitudes (tidl. Bredana Solutions) valgt som leverandør.

”9altitudes havde den tilgang til opgaven, som vi havde behov for. Konsulenterne forstår vores forretning og kan rådgive om, hvordan vores processer skal styres,” siger Kim L. Hansen.

”De har været en super hjælp til at få systemet til at fungere ud fra det, vi har behov for,” tilføjer ERP- ansvarlig Lene Nielsen, der har fungeret som projektleder ved implementeringen.

JetReports er en uundværlig og fantastisk løsning

Muligheden for at dykke dybt ned i tallene og udarbejde rapporter til intern brug og afrapportering til koncernen er skabt af JetReports, der er et analyseværktøj til Dynamics NAV.

”JetReports er en uundværlig og fantastisk løsning,” siger Lene Nielsen.

”Den giver mulighed for, at jeg selv kan designe rapporterne og analysere tal og udviklinger på kryds og tværs,” tilføjer hun.

”… og jeg kan trække rapporterne, lyder det begejstret fra Kim L. Hansen, som tidligere ikke havde adgang til opdaterede tal og analyser, når han havde brug for et beslutningsgrundlag.

”Hvis Kim spørger, hvor meget vi har solgt af en given vare til en bestemt kunde i et givent tidsrum og på hvilke fakturanumre, så kan jeg give ham svaret på to minutter. Før vi fik det nye system, kunne det tage flere timer,” siger Lene Nielsen.

”Det har også betydet, at vi har tillid til tallene,” siger Kim L. Hansen. 

Stregkodeløsning holder styr på spredt lager

Tanaco har fem lagre i Danmark og lagre.

Varerne kommer både fra almindelige leverandører og fra underleverandører, som forædler en given vare.

Tidligere var der ingen varenumre – og selv om lagerchefen vidste, hvor varerne stod, er det langt fra nok, når man er en del af en koncern, der forventer, at man kan trykke på en knap og få at vide, hvilke varer der står hvor.

Som led i Dynamics NAV implementeringen har Tanaco fået en stregkodeløsning med håndscannere til lageret.

”Det er en stor forandring for os, og vi er i en læringsproces, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi bruger systemet optimalt,” siger Kim L. Hansen.

Stregkodesystemet er indført, og varer scannes ved modtagelse, indlagring og plukning. Registrering i realtid har naturligvis også betydet, at der konstant er styr på lagerbeholdningen.

9altitudes’ integration mellem Dynamics NAV og fragtløsningen Consignor er også implementeret.

”Her forventer vi en stor tidsbesparelse, da systemet har overtaget en del manuelle arbejdsgange. Vi regner også med at opnå fordele i forbindelse med håndtering af farligt gods i systemet,” siger Lene Nielsen.

Medarbejder får juleferie for første gang i 10 år …

Når Kim L. Hansen og Lene Nielsen tænker tilbage på tiden før det nye system, da en del arbejdsgange var noget lavpraktiske, kan de godt komme til at trække lidt på smilebåndene.

”Vi har en medarbejder, som ikke har holdt juleferie i 10 år, fordi hun skulle taste priser i et Excel ark mellem jul og nytår, så de opdaterede priser var klar ved årsskiftet,” fortæller Kim L. Hansen.

”Nu kan hun holde ferie, fordi vi benytter os af automatikken i Dynamics NAV," tilføjer han. 

 

Om Tanaco

Tanaco markedsfører en række produkter til skadedyrs- og ukrudtsbekæmpelse. Kunderne er både professionelle skadedyrsbekæmpere og private, der kan købe produkterne i flere detailhandelskæder. I 2016 blev Tanaco solgt til Pelsis koncernen, og de 15 ansatte i Esbjerg indgår nu i den globale koncern. 

Gevinsten ved samarbejdet:

Hurtig adgang til data og oversigter

robot

Systemer der er klar til vækst

team-chat

Samarbejde med konsulenter der forstår forretningen

multiple-circle

keyboard_arrow_up