Er du vores nye økonomiassistent?

 

Brænder du for at arbejde med bogholderi og afstemninger? 

Er du udstyret med en ordenssans og detaljeorienteret tilgang? Brænder du for at arbejde med bogholderi og afstemninger? Elsker du, når debet og kredit stemmer, så læs mere her om vores nyoprettede stilling på vores kontor i Hinnerup ved Aarhus. Du kan selv være med til at præge stillingen som kan være mellem 30 og 37 timer pr. uge.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • check Bogholderi med både debitor, kreditor og finans
  • check Løbende bogføring i flere selskaber
  • check Fakturering
  • check Debitor- og kreditorafstemninger og afstemning af balanceposter
  • check Lønadministration, herunder lønkørsel i Dataløn, refusion & ferieregnskab
  • check Vedligehold af stamdata i vores ERP-system
  • check Udarbejdelse af rapportering

Vores forestilling om dig der får stillingen

​Vi forestiller os, at du arbejder struktureret og målrettet, er fleksibel og udviser et personligt engagement for dine arbejdsopgaver samt tilhørende deadlines.

Du har øje for detaljen og sætter en ære i det arbejde, du leverer. Dertil motiveres du af at opnå ny viden samt en lyst til at lære nye systemer at kende. Ligesom du besidder gode kommunikative evner, både på dansk og engelsk.

Som person har du et naturligt positivt drive, evner at arbejde selvstændigt, men også i samarbejde med andre. Du besidder en omhyggelig, grundig og systematisk tilgang til de arbejdsopgaver, du bliver stillet over for. En god portion humor vil også være en fordel.

Du har desuden minimum 5 års praktisk erfaring med gængse regnskabsfunktioner og har en uddannelsesmæssig baggrund som økonomiassistent, regnskabsassistent eller lignende. Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til Dynamics 365/Dynamics AX. Endvidere vil det være en fordel, hvis du er vant til at arbejde i Excel.

Herudover er det et krav, at du har kørekort og bil til rådighed.

 

Hvorfor 9altitudes?

Vi tilbyder:

  • check Interessante arbejdsopgaver
  • check Muligheden for at vælge imellem vores kontorer i Kolding og Hinnerup.
  • check Attraktiv lønmodel med kollektiv bonus.
  • check Fleksibel arbejdstid og frihed under ansvar, med mulighed for at planlægge egen arbejdsdag
  • check Internationale og lokale kolleger med højt fagligt niveau og ambitioner om at være de bedste.
  • check En arbejdsplads der vægter social sammenhold.

Du vil blive en del af vores økonomiafdeling som i dag består af 4 personer som i fællesskab får løst opgaverne.

Læs mere om 9altitudes her

Er ovenstående lige dig?

Send din ansøgning til job@optimate.dk hurtigst muligt, vi kalder løbende ind til samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at vide mere om 9altitudes, så skriv også gerne til os.

keyboard_arrow_up