Ved årsskiftet skiftede Optimate, Bredana Solutions og Econocap navn til 9altitudes Danmark

René J. Frøkjær fortæller om planen for de næste år

Med fusionen af Bredana Solutions, Optimate samt Econocap vil vi sætte fart på vores vækst i Danmark. René J. Frøkjær, CEO fra Optimate, vil lede vores nye selskab. "Vi har haft rigtigt travlt i 2021, og i de næste år skal vi for alvor udnytte synergierne imellem vores selskaber til kundernes fordel."

 

Væksten vil fortsætte i Danmark

9altitudes gruppens opkøb i Danmark i 2021 fører nu til sammenlægning af Bredana Solutions, Optimate og Econocap.

Fra 3. januar 2022 er vores 3 selskaber Bredana Solutions, Optimate og Econocap blevet til 9altitudes Danmark. Vi dækker nu over rådgivning indenfor hele Dynamics 365 platformen fra Microsoft samt PTC's løsninger indenfor især CAD, PLM og IoT – og denne kombination ser vi som helt unik i markedet.

René J. Frøkjær fortæller:

"Vores historie vil fremover være en anden i markedet, og vil bl.a. adskille sig fra de 'rene' ERP-leverandører indenfor Dynamics 365 markedet. Vores fortælling tager udgangspunkt i hvad vi kalder den 'digitale tråd', og betyder groft sagt, at vi kan dække kundernes digitale værdikæde hele vejen rundt – og det giver potentielt vores kunder en række forretningsmæssige fordele."

Optimate blev købt af 9altitudes i starten af 2021, hvor selskabet havde 80 ansatte. Bredana Solutions, der blev opkøbt i maj 2021, havde 45 ansatte dengang. Slutteligt blev Econocap med ca. 20 ansatte opkøbt i september – og i dag er 9altitudes +150 medarbejdere i Danmark fordelt over hele landet.

Belgiske 9altitudes har derfor nu +500 medarbejdere fordelt over Danmark, Belgien, Holland, Frankrig og Slovenien.

 

Vi er nu én enhed i Danmark

Er Bredana Solutions, Optimate og Econocap så endeligt sammenlagt?

"De 3 selskaber har helt naturligt forskellige kunder. I det nye setup kan vi, så at sige, ’hjælpe hinandens kunder’, da vi nu kan dække mere af kundernes ’digitale værdikæde’, så hvis en kunde nu ønsker at have dialogen med 9altitudes på flere områder – så tager vi også meget gerne denne. For os er det imidlertid vigtigt at pointere, at dialogen skal tage sit udgangspunkt i kundens situation – og ikke en teknologisk palette fra vores side. Hvis vores ydelser giver værdi, og hvis kunden har tillid til os, så har vi en 'case' – det er sund fornuft”.

9altitudes Danmark er fremover i stand til at levere ydelser og løsninger indenfor Dynamics 365 platformen fra Microsoft samt PTC's løsninger indenfor især CAD, PLM og IoT. Det forventes at lede til såvel vækst som højere markedsandele – og i 2021 er dette allerede realiseret.

"I de kommende år kommer vi til at vokse såvel organisk, men også ved at nye selskaber bliver en del af vores familie. Vores fortælling er unik i markedet, og det betyder, at flere selskaber allerede har vist deres interesse for at blive en del af 9altitudes kommende rejse.”

 

Skandinavisk ekspansion

9altitudes gruppen vil i de kommende år have fokus på at udvide deres forretning i de øvrige Skandinaviske lande.

Det er tiltænkt at René J. Frøkjær skal stå i spidsen for denne markedsekspansion. Han fortæller:

"Vores skandinaviske søsterlande kigger vi på i forhold til at udvide vores forretning – og vi mener, at vores fortælling kan hjælpe os her. Som i Danmark er denne unik, og dermed ser vi et stort markedspotentiale her".

Han uddyber:

"Skandinavien er foran mange lande i Nordeuropa på digitalisering. Vi ser et yderligere potentiale for at levere til virksomhedernes digitale værdikæde indenfor de områder vi arbejder med. Med den erfaring og løsninger vi har i 9altitudes tror vi meget på, at vi vil kunne udnytte disse markedsmuligheder. Derfor er Skandinavien ét af de områder, hvor vi kigger kraftigt efter af udvide vores forretning i de kommende år."

 

 

Spørgsmål?

I tilfælde af spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte os her

keyboard_arrow_up